Nye ændringer i udlændingeloven

Formålet med denne artikel er at analysere de ændringer, der blev indført med lov nr. 755 af 20. juni 2025, og deres betydning for udvisning af kriminelle udlændinge. Der redegøres for ændringens baggrund og formål, vurderes de retlige og praktiske konsekvenser, og afslutningsvis diskuteres det, om ændringen har karakter af signalpolitik eller medfører en reel ændring i praksis.

Formålet med lovændringen

Den 4. juni 2025 vedtog Folketinget lovforslag L 180, som indebærer en grundlæggende ændring af udlændingeloven. Lovændringen udspringer af regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark, hvor det blev understreget, at regeringen vil "udvise flest muligt kriminelle udlændinge inden for konventionerne." Formålet er dermed både praktisk – at udvide udvisningsadgangen – og symbolsk, nemlig at sende et klart signal om, at udlændinge, der misbruger deres ophold til kriminalitet, ikke har nogen plads i det danske samfund.

For det første er trappestigeordningen i §§ 22–24 afskaffet. Fremover vil enhver ubetinget fængselsstraf som udgangspunkt føre til udvisning, uanset opholdets varighed, straflængde, kriminalitetens art eller eventuel tidligere kriminalitet. Der er alene mulighed for at undlade udvisning, hvis dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Det er fortsat domstolene, der i den konkrete straffesag skal foretage denne vurdering.

For det andet er den tidligere differentiering i behandlingen af andre strafferetlige retsfølger ophævet. Strafudmålinger som f.eks. forvaring (§ 70), dom til behandling (§§ 68–69) eller ungdomssanktion (§ 74 a) sidestilles nu med fængselsstraf i det omfang, hvor udvisning ellers ville kunne ske. Dermed skærpes også udvisningsadgangen i sager, hvor der ikke nødvendigvis udmåles traditionel fængselsstraf, men hvor der foreligger frihedsberøvende retsfølger.

For det tredje ændres reglerne om indrejseforbud. Alle udlændinge, der udvises som følge af en ubetinget fængselsstraf, vil fremover som udgangspunkt blive meddelt et indrejseforbud med en minimumsvarighed på seks år. Hvis fastsættelsen af et seksårigt indrejseforbud i sig selv ville indebære, at en udvisning ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, kan domstolene efter en konkret vurdering fastsætte et kortere indrejseforbud. Endelig er EU-opholdsdirektivets regler om udvisning af unionsborgere blevet indarbejdet og præciseret i udlændingelovens § 26 b. Heraf følger, at EU-borgere fortsat er beskyttet af de særlige principper for begrænsning af retten til fri bevægelighed, herunder kravet om, at udvisning skal være proportional og begrundet i tvingende hensyn til offentlig orden, sikkerhed eller sundhed. Det indebærer samtidig, at vurderingen efter § 26, stk. 2 ikke finder anvendelse på denne persongruppe.

Er der tale om signalpolitik?

Som nævnt ovenfor præsenteres de nye ændringer af udlændingeloven som et opgør med trappestigemodellen og dermed en stramning af udvisningsreglerne. Men spørgsmålet er, om ændringen reelt ændrer retstilstanden – eller blot er et politisk signal. Noget tyder på, at sidstnævnte er tilfældet. Dette skyldes, at domstolene allerede før L 180 havde vid adgang til at udvise kriminelle udlændinge, som havde begået alvorlig kriminalitet. De proportionalitetshensyn, som altså lå indlejret i trappestigemodellen – herunder opholdets varighed, kriminalitetens grovhed og tidligere domme – skal stadig indgå i vurderingen af, om udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Ifølge Peter Starup vil effekten "af at fjerne [trappestigemodellen] (…) formentlig være forholdsvis beskeden og næppe flytte det store," mens Tyge Trier peger på, at regeringen "præsentere det for borgerne, som om at man kan ændre noget i hverdagen omkring udvisninger af kriminelle ved at justere på trappemodellen." Et andet spørgsmål er, om L 180 reelt vil føre til flere udvisninger.

Flere udvisninger?

Et centralt spørgsmål i vurderingen af L 180 er, om afskaffelsen af trappestigemodellen reelt vil føre til et højere antal udvisninger. Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet er svaret forbeholdent. I ministerens skriftlige svar til Folketinget er det anført, at man forventer mellem 24 og 71 flere udvisninger årligt. Ministerens skøn ligger i samme størrelsesorden som Rockwool Fondens analyse fra januar 2025, der – på baggrund af data fra 2017–2022 – anslår, at trappestigemodellen har forhindret mellem 103 og 225 udvisninger i denne periode, svarende til gennemsnitligt 17–38 tilfælde årligt. Den laveste fremskrivning bygger på den antagelse, at udvisningsprocenten ville forblive stabil efter fem års ophold, mens den højeste beror på mere hypotetiske scenarier, som Rockwool Fonden selv betegner som urealistiske. På denne baggrund må det konkluderes, at L 180 kun i begrænset omfang vil ændre antallet af udvisninger, men at andelen af tilfælde, hvor domstolene vil afvise udvisning, og hvor der i disse tilfælde i stedet skal meddeles en advarsel om udvisning, jf. UDL § 24 b, også vil kunne stige som følge af den videre adgang til domstolsprøvelse.

Politiske strømninger i Europa – en ny "København-erklæring"?

Den 22. maj 2025 offentliggjorde ni europæiske regeringsledere – anført af statsminister Mette Frederiksen og Italiens premierminister Giorgia Meloni – et åbent brev rettet mod EMD. Brevet indledes med en understregning af fælles europæiske værdier, men udvikler sig hurtigt til en markant kritik af domstolens fortolkning af konventionen. Kritikken i brevet er således, at de 9 europæiske lande finder EMD's fortolkning for vidtgående "in some cases", sådan at den "limited our ability to make political decisions in our own democracies" og "resulted in the protection of the wrong people" i udvisningssager. Brevet understreger tre konkrete prioriteringer: (i) "more room nationally to decide on when to expel criminal foreign nationals" (særligt ved grov, voldelig og narkorelateret kriminalitet), (ii) "more freedom to decide on how our authorities can keep track of… criminal foreigners who cannot be deported", og (iii) mulighed for at "take effective steps to counter hostile states… by instrumentalizing migrants at our borders."Ambitionen er at "restore the right balance" i fortolkningen af EMRK og forankre større nationalt handlerum i udvisningssager. Det åbne brev skal ses i sammenhæng med regeringens generelle politiske ønske om at lette adgangen til at udvise kriminelle udlændinge. Brevet – og den nye dansk-italienske alliance bag det – skal derfor sende et politisk signal til Strasbourg om, at EMD's nuværende praksis anses for at være for restriktiv i medlemsstaternes adgang til at udvise kriminelle udlændinge.

Afsluttende bemærkninger

Ovennævnte viser, at de nye ændringer i udlændingeloven kun i begrænset omfang ændrer retstilstanden. Domstolene var allerede før lovændringen forpligtet til at vurdere, om udvisning ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og den ændrede lovgivning påvirker ikke dette grundlæggende krav. De nye ændringer er derfor i store træk et symbolpolitisk tiltag fra regeringen.

Ali Fayez